Science

På Science brænder elever og lærere i fællesskab for naturvidenskaben. Undervisningen er tilrettelagt således at du frit kan vælge din egen retning indenfor fagområderne i både biologi, kemi, fysik og teknologi. Du bestemmer således selv din egen foretrukne tilgang til naturvidenskaben! Vi byder hen over skoleåret ind på Vidensakademiet med mere end 20 forskellige forløb.

Så har du en drøm om at blive f.eks. biolog, dyrlæge, sygeplejerske, ingeniør, forsker, kemiker eller systemprogrammør, er vores Science-forløb det oplagte valg…

Naturvidenskab tager for alvor fart, når man undersøger, diskuterer og anvender! Derfor vil eleverne på Science arbejde teoretisk og praktisk med naturvidenskaben indenfor de nedenstående felter med stor fokus på den projektorienterede arbejdsform.

Ved selv at undres, udfordrer man sin egen og andres intelligens. Man opstiller hypoteser og ved at sammenfatte processens slutresultat og dele det med andre, udvider vi hinandens naturvidenskabelige bevidsthed. Men naturvidenskabelig viden bliver for alvor først noget værd, når den kan omsættes til nye ideer.

Derfor deltager mange af vores Science-elever i konkurrencen ”Unge forskere”, hvor de, med den helt rigtige ide, kan skabe noget stort og måske bidrage til samfundets udvikling. Da denne konkurrence er for ingeniørspirer, kommende forskere og andet naturvidenskabelig personel, lærer eleven at anvende forskellige videnskabelige arbejdsmetoder – arbejdsredskaber, som kan benyttes i mange andre henseender.

Kom ned og besøg os – vi besvarer alle dine spørgsmål!