Velkommen til en helt almindelig dag på efterskolen. Eller det vil sige at der er ingen dage, der er sådan heeeelt almindelige. Men her er en af slagsen:
Morgenvagterne går en runde på slottet og siger godmorgen til alle elever. Der er selvfølgelig nogen som er mere morgenfriske end andre, meeeen der er også lige dem som skal have lidt hjælp til at komme op.
Fra halv otte er der morgenmad i spisesalen. Vi sidder i spisegrupper, får en hyggelig start på dagen og et godt morgenmåltid at starte dagen på.
Efter morgenmad mødes vi alle i foredragssalen for at få en fælles start på dagen. Det kan være vi ser nyhederne, synger en fællessang eller noget helt tredje. Nogle gange er det lærere som står for det andre gange er det jer elever.
Fra 8:30 starter undervisningen. Vi er så klar og glæder os til at lave mange spændende ting med jer i løbet af dagen!
Eller bedre kendt som bollepausen, hvor vi får friskbagte boller fra køkkenet.
Til middag mødes vi igen i foredragssalen. Her er det to klasselærere som står for programmet og det er helt op til lærerne hvad der skal ske.
Det vil også ofte være til middagssamlinger at der uddeles post til eleverne.
Køkkenet præsenterer maden og siger værsgo. En dag om ugen har vi dessert-dag, hvilket altid sætter ekstra store smil på folks læber.
Hver torsdag efter middagsmad har vi hovedrengøring. Du har ansvaret for et område, som enten er dit værelse, et fællesområde eller udeområde – Du bliver rigtig god til at gøre rent! 😉
Så er dagens undervisning forbi.
Hæng ud med vennerne, tag på indkøb eller smugstart på en opgave, spil bold på banerne eller hvad du har lyst til …
Så er der tid til fordybelse, hvile og lektier. Der skal være ro og du skal være på dit eget værelse.
Ja, det er jo lidt federe i virkeligheden. Så derfor vil vi hellere invitere dig til at kigge forbi. Vi er klar til en rundvisning og du kan få en snak med både lærere og elever. Har vi kemi sammen?
#videnskaberos