Afgangsprøverne

Vi forventer at samtlige vores elever går op til alle Folkeskolens Afgangsprøver, da vi mener, at det uanset præstationen og karakteren, altid er god og vigtig erfaring at få med, inden eleven skal videre på en ungdomsuddannelse.

Vi har undervejs i skoleåret desuden valgt at indføje flere perioder med skriftlige terminsprøver. De obligatoriske terminsprøver i hovedfagene dansk, matematik og engelsk udgør samtidigt størstedelen af alle større skriftlige afleveringer.

Vi følger i maj måned – på lige fod med størstedelen af landet grundskoler – Folkeskolens skriftlige prøver. Også de mundtlige prøver i juni måned afvikles efter ministeriets gældende regler.

 

Bemærk: Vi tilbyder ikke vores 10. klasses elever at gå op til prøverne efter 1. semester, da vores efterskoletilbud alene strækker sig over 42 skoleuger.