Om skolen

Nordborg Slots Efterskole ligger på øen Als i centrum af Nordborg, der har ca. 6000 indbyggere.Det gamle Nordborg Slot fra 1678 med efterfølgende til- og ombygninger fremstår i dag som en smuk, idyllisk og eventyrlig ramme for efterskolen, der startede i 1922. Selvom slottet i allerhøjeste grad er fyldt med fortidens historier, fremstår vi i dag som en moderne efterskole.

Slottet er omgivet af en voldgrav og ligger ned til Nordborg sø, hvorfor vi har de perfekte rammer for vandsportsaktivitet. Desuden er der en dejlig stor park, hvor man blandt andet kan gå sig en tur, hygge på plænerne eller spille bold.

Vi har i alt 65 elevværelser fordelt rundt på hele efterskolen.
Stort set alle værelser er 2-mandsværelser, men vi har også enkelte 3 eller 4-mandsværelser. Eleverne har midt på skoleåret mulighed for at bytte værelser.