Lektier og fordybelse

På alle hverdage fra kl. 18.00 – 19.00 er der afsat tid til den enkelte elevs forberedelse til den kommende dags undervisning. Her skal man enten være på sit værelse eller i lektiecaféen, hvor der skal være ro til fordybelse.

En lærer går rundt og hjælper med lektierne på værelserne, mens en anden faglærer befinder sig i lektiecaféen i ”Arena”, hvor det også er muligt at lave gruppearbejde og andre fællesprojekter.

Vi prioriterer at lektiemængden nogenlunde svarer til den afsatte tid, så eleverne ligeledes gives muligheden for at dyrke det sociale fællesskab.